head
Børge Laustsen - Landsformand / FGBMFI President Denmark


I samarbejde med - In co-operate with

 www.fg-gf.net
Full Gospel Global Forum
Forside
Forside Møder og arrange-
menter
Hvem
vi er
Lands-
ledelse
Ønsker du forbøn, så
klik her
Vidnes-
byrd

Se film med
vidnes-
byrd

Vidnes-
byrd-
bladet
"Voice
"
Vidnes-
byrd

DVD salg
NYHED
Støt os og få
skatte-
fradrag
Befri
fanger
Nyheds
breve
Vor vision
og formål
Et personligt
møde med
Jesus
Kristne
forretninger
og andre
links
Bøger og
matrialer
Tilbage
fra døden
Dom og
frelse
Who
we are

NYHED: Evangelisering på cykel fra Norge gennem Sverige og Danmark
og videre ned gennem Europa med Spanien som mål.
Læs mere KLIK HER

VIDNESBYRD FRA VOICE-BLADET

Oluf Borremark
 Fra storbyens slum
til et liv i frihed
Phil Cooke
Indflydelse i Hollywood
Bjarne Kjær
Kaldet blev til
sidst fulgt
Vejen til et nyt liv
Per Kauczki
fra sangduen
Lis og Per
Freddy Hansen
Dyre lærepenge

Der vil løbende komme flere vidnesbyrd

FRA STORBYENS SLUM
TIL ET LIV I FRIHED

Oluf Borremark

Jeg er født i København i 1942 og mine forældre var alkoholiker. Da jeg var tre måneder gammel, glemte de mig udenfor et værtshus, hvorefter myndighederne fjernede mig fra hjemmet. Jeg kom til en elskelig plejefamilie, som jeg boede hos i 15 år, men alligevel gik det helt galt.Som 6 årig faldt jeg pga. nysgerrighed ned gennem en trappeskakt fra fjerde sal. Det slog mig ikke ihjel, men gav mig kraniebrud, lårbensbrud og jeg udbrød, at jeg nok aldrig ville blive et helt menneske igen.
Jeg blev en vild knægt, og som 12 årig begyndte jeg at stjæle og drikke. Skolen interesserede mig ikke, men det gjorde sprutten til gengæld. Jeg spekulerede meget over, hvorfor mine forældre havde forkastet mig og smidt mig væk. Jeg tænkte, at jeg var blevet kasseret, fordi ingen kunne holde mig ud, og mit mål blev at drikke mig ihjel. Jeg ville ikke stå tilbage for kammeraternes pralerier, og i min mindreværdsfølelser var jeg bange for at miste dem. Jeg var så bundet til dem, at jeg ikke kunne bryde ud.
I 15 års alderen røg jeg ud og ind af mange forskellige ungdomshjem, og jeg blev mere og mere vanskelig, stjal stadigvæk, men drak nu kun i smug. Ingen skulle bestemme over mig, men alle har brug for kærlighed, og den fandt jeg hos de andre drenge, der var ligesom mig. Vi kunne i det mindste give hinanden en følelse af varme og omsorg – også seksuelt. Det var starten på homoseksualitet.
På min 18 års fødselsdag fik jeg for første gang livstegn fra min mor; et fødselsdagskort. Så stak jeg af og fandt hende, men da jeg stod uden for hendes dør og præsenterede mig, sagde hun bare, at hendes søn var død for mange år siden. Endnu en forkastelse. Så besluttede jeg, at nu var alt andet ligegyldig, og jo hurtigere jeg drak mig ihjel, jo bedre.
Som 21 årig i 1962 kom jeg på landbrugsgård i Humlebæk, men mit drikkeri blev værre og værre. En god ven, en kristen taxachauffør, sagde: Oluf, hold dog op med al det drikkeri, du ødelægger jo dig selv. Nej, det vil jeg altså ikke din.!!!! Ingen skal bestemme over mig, jeg skal nok selv finde ud af, hvad jeg vil, og nu vil jeg bare køre derudaf.
Jeg var i min opvækst kommet meget i Øbro Biograf på Lyngbyvej i København, som var købt af Pinsekirken samme år. I en kæmpe brandert tog jeg derind og råbte og skreg, at de havde stjålet vores biograf og kaldte dem hyklere og bedragere. Vagterne kom hen til mig og sagde: Du skal tage imod Jesus. Aldrig i livet, sagde jeg og truede med slagsmål og fornægtede Gud i kraftige vendinger.

VENDEPUNKTET

I 1965 blev jeg inviteret til et Billy Graham møde i Forum. Da han talte om Guds rige og sagde: Du skal fødes på ny, tænkte jeg: Aldrig i livet. Det kunne han godt stoppe, for det vil jeg ikke have noget med at gøre. Selv om jeg kunne lide musikken og sangene og skulle have aftenen til at gå, lavede jeg ballade og var ved at komme i slagsmål med vagterne.
Jeg fik arbejde på B&W Skibsværft og kom på antabus, men det hjalp heller ikke. Jeg prøvede at forandre mit liv, men drak stadigvæk lige meget, indtil en god arbejdskammerat gav mig en traktat. I den stod der de kendte vers fra. Den lille Bibel (Joh. 3.16): For således elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver, der tror på Ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Jeg tænkte: Nej, nu kan det være nok. Det vil jeg ikke. Jeg var træt af livet, var rastløs og ville vandre på landevejen, og hvis det ikke hjalp, ville jeg tage mit eget liv.
En nat sov jeg på B&W, og om morgen spurgte man mig, hvad jeg lavede dér Jeg svarede: Der må da være en Gud, der kan hjælpe mig.
I 1968 inviterede en kollega mig ud i den kirke, hvor jeg før havde lavet ballade. Jeg tog derud temmelig beruset og var ved at gå igen, men for ikke at såre ham, blev jeg. Vi gik ind til et bedemøde, hvor folk lå på knæ, og jeg tænkte, at det måtte jeg også heller gøre. Jeg blev spurgt: Tror du på Jesus. Tror du, at Han kan hjælpe dig. Jeg svarede: Ja. Da jeg bad til Jesus, var det en fortvivlet bøn, men jeg bad om at blive løst fra alt det, der tyngede mit liv. Det var et enten eller – leve eller dø, jeg kunne bare ikke mere. Så skete der noget i mit hjerte. Jeg mærkede en fred, der blev sænket ned over mig.
Hjemme smed jeg al spiritus og piller ud og var fra det øjeblik sat fri fra alt, også homoseksualiteten.
Efter et par år med op og nedture besluttede jeg en dag: Nu skal det være slut, nu vil jeg virkelig følge dig, Jesus. Lad det koste, hvad det ville. Nu er mit liv helt forandret og har glige siden arbejdet som kristen blandt alkoholiker og narkomaner m.m., for at de også kan komme til at kende Jesus og opleve den herlighed, det er at være frelst og sat fri.

I 1969 opsøgte jeg min mor, og fik hende med til nogle møder, og hun blev herligt frelst, men måtte bagefter ikke komme i kirke for sin mand. Jeg fik et jævnt godt forhold til hende, men hun døde desværre i 1973, men jeg er sikker på, at hun nu er hjemme hos Jesus.
Jeg mødte i 1972 en dejlig enlig kvinde med fire børn, Bodil. Hun havde ingen penge og var for første gang på vej til Halmtorvet for at prostituerer sig selv. Vi var gamle barndomsvenner og jeg stoppede hende og fik hende med til et møde i min kirke. Hun var ikke kristen, men blev det hurtigt, og vi giftede os og fik to børn sammen.

DØDEN - HIMLEN OG HELVEDET

For 15 år siden døde en af Bodils drenge 23 år gammel af kræft. Dette gjorde, at jeg fik et hjertetilfælde og kom på hospitalet, hvor jeg oplevede noget usædvanligt. Jeg blev bortrykket, ligesom krænget ud af mit eget legeme, og jeg kom en tur ned i Helevedet. Der så jeg mennesker med forvrænget ansigter, og de skreg og gik med lænker. Der var meget varmt, og de var næsten helt forbrændte. Det var helt uhyggeligt. Så kom jeg en tur i Himmelen med gader af guld med glade mennesker, og jeg så, hvor jeg skulle bo, det pragtfuldeste sted med blomster i alle regnbuens farver. Der var en stemning af den dejligste lovsang, fred og harmoni, og der var et ubeskriveligt smukt og pragtfuldt lys. Midt i al dette, så jeg vores nylig afdøde søn, Henrik, som det smukkeste strålende lys. Jeg så Jesus som en strålende lysets engel, og jeg sagde til Ham: Lad mig få lov til at komme hjem til dig. Pludselig var billedet væk, men det var ligesom om, Han sagde: Nej, du skal tilbage til jorden, for at fortælle om, hvad du har oplevet.
Lægerne, der i mellemtiden havde kæmpet for mit liv, sagde til min hustru, at et miraklet var sket, da jeg kom tilbage til bevidstheden, og jeg sagde: Jesus, du er min helbreder.

I dag er jeg folkepensionist og kommer i en evangelisk kirke. Jeg er sekretær i FGBMFI, Vestegnen afdeling i Ishøj, og har et pragtfuldt liv i Jesus.
Jeg kan kontaktes gennem foreningens email: KLIK HER